Webdesign adskiller sig radikalt fra traditionelt grafisk design, fordi brugeren gennem sine handlinger og udstyr bestemmer hvordan produktet skal folde sig ud. Alligevel er mange elementer fortsat bestemt af æstetiske og kommunikative parametre, som hører under den klassisk grafiske kompetence. Den kompetence besidder vi, og vi udvælger med sikkerhed den teknik, der er perfekt til formidling af dit budskab til din kundegruppe.
Cockpit er førende inden for Flash-design. Vi arbejder med utallige elementer inden for grafisk design til nettet. Traditionel HTML, Java, scripts, objektorienteret programmering, serverdatabaser og meget mere...
Vi fokuserer på programmering med Flash, fordi det skaber liv og bevægelse på en webside parret med ultrakorte downloadingtider. Mulighederne for fornyelse inden for animation er med Flash nærmest ubegrænset, og stort set enhver type hjemmeside vil nyde godt af et pift Flash, der både fastholder og tiltrækker brugere.
Brugernes interesse skal fastholdes, uden at de på noget tidspunkt kommer til at føle, at de spilder tiden. Vi benytter os af klare, let navigerbare strukturer og omgående letanvendelige navigationsredskaber i vore webdesigns. Vi benytter klare, konsistente ikoner og fastholder brugernes klare fornemmelse for hvor de befinder sig på et site. Det sikrer, at du kan udnytte brugerens sparsomme opmærksomhed så effektivt som overhovedet muligt til at formidle dit budskab.
Vor rige erfaring sætter os tillige i stand til at rådgive med stor kvalifikation om ethvert webprodukt - til den professionelle såvel som til slutbrugeren.